Fastelavnslege
Fastelavn Fastelavnsboller Fastelavns sang Vandbakkelser Jul
 
 
Fastelavnslege
At slå katten af tønden
var kun én ud af flere lege.
At "stikke til stråmanden" blev også brugt mange steder,
over hele landet.
Nogle forskere har ment,
at den stråfigur man stak til,
er et symbol på vinteren,
som nu er ved at være forbi
og "stikkes ihjel".
Skikken kan også være inspireret af renæssance-adelens kamplege.

Hurra for de Blovstrød piger!
Væddeløb eller dystlege var også en del af bondesamfundets fastelavn.
Løjerne kunne arrangeres sådan, at karle og piger kæmpede mod hinanden.
Men i "ulige" discipliner.
Fx skulle en karl måske løbe en høvævel ind,
mens den pige han kæmpede imod, indsamlede æg.
En høvævel er et stykke tov, der kunne nå 4-5 gange om et hølæs.
Den blev bundet til en stang i jorden, og karlen kunne blive godt rundtosset,
inden han var færdig med at løbe rundt, så rebet blev viklet om stangen.
Væddeløb kunne også udføres ved, at en karl løb et stykke vej,
mens de piger, han konkurrerede mod, løb stafet.

Sækkeløb eller almindeligt væddeløb brugte man også.
Folkemindesamleren Karoline Graves fortæller om et løb i Blovstrød
i midten af 1800-tallet, hvor en karl og en pige løb om kap.
Pigen hev voldsomt op i skørterne under løbet, så karlen kom til at grine.
Da hun kom i mål råbte tilskuerne "Hurra for de Blovstrød Piger"!
Selvom det ikke siges direkte i optegnelsen, hører det med til historien,
at dameunderbukserne næppe var nået til Blovstrød på den tid.

Hovedet trækkes af hanen
En af de populære fastelavnsaktiviteter var
at "trække hovedet af hanen".
Skikken er bl.a. kendt fra Odsherred og Samsø.
Man tog en levende hane,
og hængte den op i en galge, sådan at den hang i benene.
Så blev halsen smurt ind i sæbe,
evt. plukkede man fjerene af først.
en optegnelse fra Vallekilde sogn på Sjælland sagdes det udtrykkeligt,
at hanen blev kvalt før den blev hængt op.
Ellers lader det til, at den var levende, når det hang i galgen.

Den, der havde held til at trække hovedet af dyret, havde vundet.
I Nordby på Samsø brugte man at sætte hanen ned i en tønde.
Når den stak hovedet ud af spunshullet,
skulle man ride forbi i galop og rykke hovedet af.
Det var naturligvis meget sværere.

Fastelavnsridt
- stodder,
kælling og
bajads
Den store fastelavnsdag
var som regel mandag,
hvor de unge karle
førte an i løjerne.

Festligt pyntede red de
om i landsbyen,
og besøgte gårdene.
Formålet var at samle
penge og madvarer
til et fastelavnsgilde.

Optoget havde visse faste figurer: Stodder, kælling og bajads.
Stodderen var klædt ud som en gammel knark - kællingen var en karl i kvindetøj.
Han skulle helst se ud som en ung kone.
Bajadsen havde hvid skjorte, bånd og en særlig hat.
Han skulle helst ride på et gammelt øg, evt. baglæns
og måtte lave alle mulige former for ballade under optoget.

De steder, hvor optoget kom ind, blev der danset og spist lidt, fx smørrebrød.
Kællingen og stodderen lavede løjer, samlede æbler i en bundløs kurv,
eller stoppede en bundløs pibe med tobak.

Også de ældre, gifte folk kunne finde på fastelavnsløjer.
At "løbe fastelavn" foregik ved, at man klædte sig ud
og gik rundt i et mindre optog eller en gruppe.
De små grupper gik ind hos venner og bekendte for at lave sjov med dem.

Bådeoptog
Ved vandet havde man særlige traditioner:
Fastelavnsbåd og optog. Begge dele var specielt
for søkøbstæderne
og fandtes i 1700-tallets begyndelse.

Båden var fx. en jolle, robåd eller en "slup",
der blev trukket på land
og sat på hjul.
Båden blev pyntet med guirlander af gran og grønne grene.
Fiskerne lod net hænge ud over siden,
og masterne blev pyntet med signalflag og vimpler.
Et dannebrogsflag havde man som regel også med. Bådens "besætning" blev ledet af en "kaptajn" eller "admiral".
Der var naturligvis også en "kvartermester" eller "kommandør", der stod ved roret. "Styrmanden" gav besked om manøvreringen undervejs,
og i forstavnen stod "lodhiveren", som var en af bådens vigtigste personer.
Han målte "vanddybden" og kunne té sig som han ville;
fx med drillerier, sjofle vittigheder eller grovheder overfor byens autoriteter.
Hvis han råbte, at der var "god ankerbund" betød det,
at der puttede folk noget i de raslebøsser som bådoptoget havde med. Indsamlingen kunne fx. gå til en efterfølgende fest.

 
Fastelavn