Fastelavn - læs og lær mere om fastelavn
| Fastelavnslege | Fastelavnsboller | Fastelavns sang | Vandbakkelser | Jul |
Katten af tønden
Ved fortidens tøndeslagning på landet,
var der ofte en levende kat i tønden.
Når bunden røg ud,
styrtede det forskræmte dyr væk.
Som regel fik katten lov at løbe.
Men der er eksempler på, at katte blev jaget
og pryglet til døde
- som en slags symbol på alt det onde,
man gerne ville være fri for,
her ved forårets start.
Efterhånden gik man dog over til
at putte fx en død kat,
eller en "kat" der var lavet af stå,
gamle klude o.lign. ind i tønden.
Tønden kunne også,
fx. visse steder i Vestsjælland,
rumme andre ting, bl.a. en død fugl eller aske.
I nyere tid blev det godter som æbler og lignende.
Men helt frem til slutningen af 1800-tallet,
kunne man stadig træffe steder, hvor man fortsat brugte en levende kat.
Et af de seneste eksempler på tøndeslagning med levende katte
stammer fra 1880´ernes Reersø.
At "slå katten af tønden" er en skik, som er kendt i Danmark og Skåne,
- tidligere var tøndeslagning også populær i Holland,
som måske har dannet inspiration for vores version af skikken.
I Tyskland havde kattene det heller ikke for sjovt til fastelavn,
her brugte man "katzenschlangen" - en slags rituelt kattedrab,
hvor dyrene fx kunne blive levende begravet på marken.
Fastebrød
Tidligere var fastelavnsboller hvedeboller,
og altså ikke wienerbrødsboller som i dag.
Bollerne blev bl.a. solgt af omvandrende kagekoner.
I 1700-årene kunne man fx spise dem
ved at blande krummen med smør,
og siden udbløde herlighederne i varm mælk.
Strutter var "boller", lavet med fire hjørner,
og firknoppen minder om fire boller,
der er sat sammen.
Fastelavnskringler blev lavet af mel, vand,
salt og kommen.
Fordi dejen blev kogt før bagningen, kunne kringlerne holde længe,
- helt op til et år!
Fastemad
I den katolske tid var fastelavn indgangen
til den 40 dage lange faste.
Fastelavn kommer fra tysk "fastelabend",
dvs. "faste-aften" - aftenen før fasten.
Før reformationen i 1536, var der strenge regler for,
hvad man måtte spise i fasten.
Da stod menuen på groft brød, fisk og lignende.
Kød, fint brød og mælkespiser hørte til på forbudslisten.
De sidste dage før den triste faste satte ind,
skulle der så vidt muligt svælges i alt det forbudte: fint brød og fede spiser.
Det satte præg på dagenes navne:
Søndagen blev "flæske-søndag"
og tirsdagen "hvide tirsdag" eller "fede tirsdag".
Først askeonsdag gik det løs med fasten for almindelige mennesker.
Efter reformationen blev fasten afskaffet,
men fastelavnen - som vare en folkelig skik - blev bibeholdt.
|
|
Internet Markedsføring | Fastelavn |